Lær af dine kunder

5 myter om anmeldelser på nettet

onsdag den 11. juli 2018
5 myter om brugeranmeldelser på nettet

Det kan være en god idé at inkludere brugeranmeldelser i din business-strategi, hvis du gerne vil bygge et godt omdømme på nettet.

Med anmeldelser kan du se, hvad dine kunder synes om din service. Deres kommentarer giver dig et godt indblik i, hvad du er rigtig god til, og hvor du kan forbedre din indsats. Anmeldelser giver også anledning til at gå i dialog med dine kunder. Via dialog kan du opbygge troværdighed og tillid, som er fundamentet for et godt omdømme.

Vi vil i denne blog forsøge at aflive nogle af de mest vedvarende myter og bekymringer om kundefeedback, så du kan se fordelene ved anmeldelser.

5 myter om brugeranmeldelser på nettet

Myte nr. 1: Alle anmeldelser er skrevet af utilfredse mennesker

Vi kan ikke komme uden om, at der findes negative anmeldelser, men vores statistik viser faktisk, at 83 % af anmeldelserne er positive.

Og de positive anmeldelser er effektive! Ifølge en undersøgelse af forbrugeradfærd fra 2015 siger 68 % af forbrugere, at positive anmeldelser gør en virksomhed mere troværdig (1).

Derudover viser en anden undersøgelse, at blot én positiv anmeldelse kan forbedre din konvertering med op til 10 % (2).

Faktisk er det ikke en dårlig ting at have negative anmeldelser. 30 % af forbrugerne mistænker, at der er blevet sorteret i anmeldelserne (3), hvis en virksomhed ingen negative anmeldelser har. Derfor er det en fordel at have både positive og negative anmeldelser.

Billede af negativ trustpilot anmeldelse

Myte nr. 2: Anmeldelser er for tidskrævende for mine medarbejdere

At bevare et godt omdømme er ikke nemt, men det er enkelt! Det handler bl.a. om at gå i dialog med dine kunder.

Trustpilot gør det lidt nemmere, da du kan bruge vores værktøjer til at indsamle anmeldelser automatisk, hvilket sparer dig både tid og penge.

Du har fuldstændig kontrol over, hvordan og hvornår dine kunder bliver inviteret, og Trustpilot arbejder sammen med dit eksisterende eCommerce-system.

Vi har allerede lavet nogle invitationsskabeloner, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med at indsamle feedback. Læs mere om vores værktøjer her.

Og da anmeldelser kan forbedre din konvertering med op til 58% (4), er tiden brugt på at arbejde med dit omdømme godt givet ud.

Myte nr. 3: Ingen læser anmeldelser

Der findes stadig folk, der ikke læser anmeldelser – men det er ikke mange. En undersøgelse fra 2015 viste, at 92 % af forbrugerne læser anmeldelser (1).

Den samme undersøgelse viser, at kun 21 % af de forbrugere, der læser anmeldelser, ikke bliver påvirket af anmeldelser i deres købsproces.

Det betyder, at størstedelen af forbrugerne læser anmeldelser, anmeldelser påvirker deres holdning og har indflydelse på deres købsbeslutning.

Myte nr. 4: Anmeldelser er ikke troværdige

Det er fristende at tænke, at anmeldelser ikke er troværdige, når man ikke kan se afsenderen, men det er ikke tilfældet.

I takt med at vi deler mere og mere af vores liv på nettet, vokser tilliden til online anmeldelser også. Faktisk har 80 % af forbrugerne (1) lige så stor tiltro til en anmeldelse på nettet som til en personlig anbefaling.

Nielsen lavede i 2015 en undersøgelse, hvor de spurgte 30.000 mennesker i 60 lande om reklamers indflydelse (5). Undersøgelsen viste, at anmeldelser på nettet var den tredje mest troværdige form for feedback efter anbefalinger fra venner og familie.

Myte nr. 5: Virksomheder har ikke brug for anmeldelser

I Nielsen-undersøgelsen (se ovenfor) siger Præsidenten for Nielsen Expanded Verticals, Randall Beard:

Gode brandambassadører kan være værdifulde allierede, når du skal have spredt dit budskab, men du er nødt til at give dem noget at snakke om.
Du skal udvikle jeres relation fra at være en envejs salgstale til en tovejs dialog, og vær gennemsigtig og ansvarsbevidst. Hvis tingene går galt, kan brandambassadører hurtigt blive modstandere, der kan ødelægge din troværdighed og dit omdømme.
— Randall Beard, Præsidenten for Nielsen Expanded Verticals

Som Beard antyder, er anmeldelser en troværdig måde at gå i dialog med kunderne.

Nielsen-undersøgelsen viser også, at anmeldelser på nettet har det bedste tillid-til-handling forhold: 66 % siger, at de har tillid til anmeldelser på nettet, og 69 % af dem, der altid eller nogle gange har tillid til anmeldelser, agerer/handler, efter de har læst anmeldelser.

Vi spurgte 2.000 mennesker i en undersøgelse om tillid til rejsebranchen. Her svarede 64 %, at de læser anmeldelser om en virksomhed, inden de handler med dem.

Når man konkurrerer på et marked, hvor der er et stort udvalg, så er et synligt omdømme det, der kan gøre forskellen.

Billede af positiv anmeldelse i papirkurv

Stadig ikke overbevist?

Hvad med at se, hvad anmeldelser kan betyde for din virksomhed over de næste 12 måneder?

Bestil en gratis personlig demo i dag.

  1. Local Consumer Review Survey, BrightLocal, 2015

  2. 4 Ways to Use Social Proof on an Ecommerce Site, Practical Ecommerce, 2015

  3. Bad reviews improve conversion by 67%, eConsultancy.com, 2015

  4. Online product reviews boosts conversion by 58%: study, Retail Dive, 2015

  5. Global Trust In Advertising, Nielsen, 2015

Vil du vide hvordan anmeldelser kan styrke din forretning - få en gratis demo
Del

Lignende artikler