Den 16. september 2019 meddelte Google, at de ændrer deres retningslinjer for Rich Snippets for anmeldelser, som fremgår af denne blog skrevet af en webmaster fra Google.
Hvis du bruger vores SEO-TrustBoxe til serviceanmeldelser, eller hvis du har lavet markup på dine anmeldelser med schema-typerne “Organization” eller “LocalBusiness” for at opnå Rich Snippet-stjerner i organiske søgeresultater, påvirker denne ændring, hvordan din virksomhed vises i søgeresultaterne – og så skal du læse videre.
Hvad er Rich Snippet-stjerner egentlig?
Rich Snippets er en ekstra linje oplysninger i et søgeresultat, der kan inkludere stjerner og en bedømmelse (som denne blog omhandler). Virksomheder bruger dem gerne til at fremhæve specifikke resultater på søgeresultatsider (SERP).
I denne korte video fra Google kan du få mere at vide.
Example of Review Snippet stars
Hvad konkret er ændret, og hvorfor vedrører det mig?
Kort sagt kan “self-serving” anmeldelser, der ikke er i brugernes interesse, ikke længere bruges til at opnå Rich Snippets.
Med “self-serving” mener Google anmeldelser om virksomhed A, der er placeret på virksomhed A’s website enten direkte i deres markup eller via en integreret tredjepartswidget.
Denne ændring medfører, at Google ikke længere vil vise Rich Snippets for anmeldelser i søgeresultater, hvad angår schema-typerne LocalBusiness og Organization (og deres undertyper) i tilfælde, hvor den anmeldte virksomhed selv kontrollerer anmeldelserne, uanset om deres anmeldelser er indsamlet via en uafhængig platform som Trustpilot.
I nedenstående eksempel fremgår Rich Snippet-stjerner af de tre første søgeresultater til venstre for søgningen på anmeldelser af Surewise.
Efter ændringen ved Googles Rich Snippets bliver der ikke længere vist Rich Snippet-stjerner i Surewises søgeresultater, som fremgår af det højre screenshot, men Surewises profilside på Trustpilot har dog bevaret sine stjerner:
Hvad betyder det for min virksomhed?
Det betyder, at du ikke længere vil se Rich Snippet-stjerner i organiske søgeresultater for service- og virksomhedsanmeldelser og lokale anmeldelser, der kommer fra dit eget website.
Hvis du har produktanmeldelser på dine produktsider, vil de dog stadig opnå Rich Snippet-stjerner.
Rich Snippet-stjerner vil stadig optræde i søgeresultater for din profilside på Trustpilot.
Ændringen trådte i kraft den 16. september 2019.
Kan jeg få mine Rich Snippet-stjerner tilbage?
Du kan desværre ikke få dine Rich Snippets fra lokale anmeldelser, service- og virksomhedsanmeldelser tilbage, da det vil være i strid med Googles opdaterede retningslinjer for Rich Snippets, uanset hvilken kilde dine anmeldelser kommer fra.
Du kan dog stadig opnå Rich Snippet-stjerner for produktanmeldelser på dine produktsider.
Vil Rich Snippet-stjerner stadig fremgå af søgeresultater for profilsider på Trustpilot?
Ja, som fremgår af nedenstående eksempel, påvirker ændringen ikke profilsider på Trustpilot, der vises i søgeresultater, da de opfylder Googles opdaterede retningslinjer for Rich Snippets.
Som én af verdens mest troværdige og værdifulde anmeldelsesplatforme, gratis og åben for alle, er Trustpilot fortsat en uafhængig kilde til pålidelige og autentiske anmeldelser.
Påvirker ændringen også produktanmeldelser?
Nej, ændringen påvirker kun anmeldelser med markup på schema-typerne LocalBusiness og Organization og omfatter ikke markup på produktanmeldelser. Se nedenstående eksempel:
Hvad bør jeg gøre?
Få Rich Snippet-stjerner for alle dine produktsider ved at indsamle og vise produktanmeldelser.
Sørg for at indsamle anmeldelser via en uafhængig platform som Trustpilot, der kan fremhæve dit omdømme i organiske søgeresultater med en profilside.
I Google-søgninger, hvor din virksomhed indgår, bør du øge din profilsides synlighed ved at skræddersy den og tilføje nyttige oplysninger, såsom din virksomheds e-mailadresse eller telefonnummer. Endelig, vil vi anbefale dig at linke til din profilside på Trustpilot fra dit website ved for eksempel at integrere en TrustBox-widget. Du kan også linke til din profilside fra dine opslag og konti på de sociale medier.
Sørg for at kvalificere dig til Google Seller Ratings, så du kan styrke dit omdømme i tekst og Shopping-annoncer på Google.
I løbet af de kommende uger vil vi arbejde hårdt på at opdatere vores materialer, artikler og websider på alle sprog, så de afspejler ændringen i Googles retningslinjer for Rich Snippets.
Vi håber, at du har fundet svarene på eventuelle spørgsmål i ovenstående, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os.
Trustpilot-teamet