Lær af dine kunder

Bedre oplevelser for alle og den nye Trust-æra: Introduktion til Trustpilots nye brand

mandag den 25. juni 2018

I denne artikel introducerer Trustpilots founder og CEO, Peter Mühlmann, Trustpilots nye brand.

Som du måske har bemærket her på bloggen, har vi efter 10 succesfulde år relanceret Trustpilots brand. Et af de spørgsmål jeg oftest er blevet stillet, både før og efter relanceringen, er "hvorfor ændre et succesfuldt brand, der allerede er veletableret over hele verden og bruges af millioner af mennesker?".

Det er et godt spørgsmål. Jeg vil derfor gerne dele de tanker, der førte til vores nye brand.

I 2017 fyldte Trustpilot 10 år. Jeg er stolt over, at det i løbet af det første årti er lykkes os at skabe en af verdens mest indflydelsesrige anmeldelsesplatforme. Vi har hjulpet millioner af forbrugere med at træffe bedre valg og hundredtusinder af virksomheder med at opbygge mere tillidsvækkende brands, komme tættere på deres kunder og udvikle deres forretning.

Men tiden står aldrig stille.

I de sidste 6 måneder har vi derfor talt med tusinder af virksomheder og forbrugere for at finde frem til, hvordan vi bedst afspejler den tid, vi lever i her og nu og i fremtiden.

Trustpilot new logo

Trustpilots nye brand er baseret på alt, vi har opnået i vores første årti og alle de erfaringer, vi har gjort os hen ad vejen.

Jeg er overbevist om, at vi med vores nye brand vil skille os ud fra alle andre eksisterende anmeldelsesplatforme.

Indsigt

Vi har lært og erfaret, at:

  • Vi i dag lever i en såkaldt ”kundeæra”, hvor forbrugernes forventninger, valg og indflydelse er større end nogensinde.

  • Kun de mest progressive virksomheder har forstået omfanget af denne kundeæra.

  • De imødegår forbrugernes ønske om at forme og forbedre deres verden ved åbent at samarbejde med dem på Trustpilot (og andre steder). Det resulterer i, at disse virksomheder udvikler og forbedrer sig hurtigere end deres konkurrenter.

  • Samtidig er tilliden til digitale platforme (herunder sociale medier og anmeldelsessites) faldet drastisk, efter det er blevet alment kendt, hvordan de kan udnyttes til at manipulere sandheden. Fænomenet ”fake news” og Facebooks velkendte Cambridge Analytica-skandale fik bægeret til at flyde over og blev forsidestof verden over. Problemet har dog været undervejs længe, og alene i år faldt tilliden til digitale platforme i 21 ud af 28 adspurgte lande i Edelmans årlige Trust Index.

  • Når forbrugerne finder ud af, at de fleste anmeldelsessites ikke er helt uafhængige eller gennemsigtige og f.eks. lader virksomheder redigere, skjule og slette forbrugeranmeldelser, ødelægges tilliden øjeblikkeligt.

  • Derudover føler forbrugerne sig i stigende grad frustrerede, endda snydt, når anmeldelser alene bruges til markedsføring fremfor til en diskussion, der går begge veje.

Vores nye brand afspejler alle disse forandringer. Trustpilots stjerner er mere end blot bedømmelser – de vidner overalt i verden om, at en virksomhed intet har at skjule, at den sætter pris på sine kunder, og at den fortsat ønsker at forbedre sin service ved at lytte til forbrugernes ønske om at være med til at forme og forbedre verden.

Dette kan kun lade sig gøre på en gennemsigtig og uafhængig anmeldelsesplatform som vores, der er åben for alle.

Ny mission og brandidentitet

trustpilot logos
animated star

Baseret på disse indsigter og takket være hårdt arbejde og kreativitet har vi skabt en ny brandmission, en ny brandidentitet og nye nøglefunktioner.

Mission

  • Vores nye mission er "at føre virksomheder og forbrugere sammen for at skabe bedre oplevelser for alle". Dette gør vi ved at sikre, at åbenhed og samarbejde er kernen i vores platform og i alt, vi foretager os.

Brandidentitet

  • Vores nye logo er en grøn stjerne med en tredimensionel grøn pil, der peger mod fremtiden. Virksomheder har konsekvent fortalt os, at de er vilde med dets enkelthed og dets lækre tidløse design, og at det repræsenterer vores platforms unikke styrke bedre end vores gamle logo.

  • Vi har forenklet måden, vores navn står skrevet på. Ved at skrive det med små bogstaver, har vi gjort det mindre ”larmende” uden at gå på kompromis med dets autoritet.

  • Vi bruger fotografi og storytelling for at belyse, at hver anmeldelse rummer en personlig oplevelse.

Trustpilot-letsupgradetheworld-DK

TrustBoxe (vores widgets)

For at gøre overgangen nem for vores nuværende kunder har vi beholdt vores TrustBoxe (widgets) stort set uændrede. Vi kan dog forsikre nye kunder om, at vi har opdateret vores TrustBoxe med det nye logo, så de får den samme troværdighed og styrke, som vores nye brand og stjerner afspejler.

trustbox giphy final
  • Som beskrevet ovenfor har vi ændret vores logo og måden, vores navn står skrevet på. Vi har opdateret vores stjerner med det samme design som det nye logo (så de er let genkendelige) og gjort den grønne baggrund friskere og lysere.

  • Virksomheder og forbrugere har konsekvent fortalt os, at de nye TrustBoxe ser mere moderne ud, har samme stærke effekt som tidligere og passer godt ind på næsten alle websites samt i alle markedsføringsmaterialer.

Hvad sker der nu?

I løbet af de næste par måneder vil vi fortælle mere om en række andre forandringer, som vi vil gennemføre for at gøre vores platform endnu mere gennemsigtig. Vi vil også dele nye redskaber, der gør det muligt for virksomheder og forbrugere at gøre samarbejdet endnu bedre.

Med disse forandringer baseret på vores fortid tror jeg på, at forbrugerne og virksomhederne, der har sat deres lid til os, går en lysere, bedre og mere samarbejdsorienteret fremtid i møde.

Del

Lignende artikler