Hvis du tænker over det, giver det nok god mening, at forbrugerne nu om dage søger på produkter, de kan købe i nærheden af dem, og deres mobiltelefoner, som mange bruger til at foretage søgninger, er netop designet til at styre dem hen mod lokale virksomheder og forretninger. Derudover kender søgemaskinerne Google og Bing den enkelte forbrugers placering og er derfor begyndt at prioritere lokale søgeresultater.
I denne blogartikel kan du læse om lokale søgninger, hvorfor de er så vigtige, og hvordan du kan skille dig ud i lokale søgeresultater med Trustpilots lokationsanmeldelser.
Derfor er lokale søgninger vigtige
Selvom konkurrencen på lokale søgninger kan være meget stor, er der forskellige måder at skille sig ud i søgeresultaterne på. Franchisetagere og andre virksomheder med flere lokationer kan optimere deres websider, optræde i Google Knowledge Graph eller bruge eksempelvis lokationsanmeldelser til at opnå en konstant strøm af kundefeedback.
Selvom online-handel har vist sin betydning i en tid med coronavirus, gør lokale søgninger sig stadig gældende, og antallet af dem er støt stigende. 61 % af forbrugerne siger, at de hellere vil købe noget fra en webshop med fysiske lokationer end en webshop, der kun er at finde online. Og ifølge Google er søgninger, der indeholder “i nærheden af mig”, faktisk ved at blive et fast søgekriterium, når forbrugerne skal træffe en købsbeslutning. Google forklarer:
“Når du tænker på søgninger med “i nærheden af mig”, tænker du måske på “restauranter i nærheden af mig” eller “tankstationer i nærheden af mig”. Men vi oplever en stigning i mere specifikke søgninger på produkter og services med “i nærheden af mig”, såsom “støvler i nærheden af mig” eller “ansigtsbehandlinger i nærheden af mig”.
Det fremgår af Google Trends, at søgninger, der inkluderer “i nærheden af mig”, er steget med mere end 500 % over de sidste fem år. Og den amerikanske analysevirksomhed Forrester har forudsagt, at lokalt salg via mobiltelefonen vil udgøre USD 1,4 billioner i USA inden 2021. Der er vel ikke mange af os, der kan hævde, at vi ikke bruger vores mobil ofte, og det kommer næppe som en overraskelse, at vores placering bliver registreret, så vi kan få de mest relevante og lokale søgeresultater.
Source: Google
Forbrugerne gør nu en indsats for at støtte deres lokale forretningsliv mere. Og selvom online-handlen fortsat stiger, foregår 90 % af detailhandlen verden over stadig i fysiske butikker, viser en rapport udfærdiget af Deloitte. Men hvis fysiske butikker skal have en chance for at hamle op med den bekvemmelighed og det store alsidige sortiment, som webshops kan tilbyde, skal de sikre, at deres kunder får en fremragende oplevelse, og at de vender tilbage.
Sådan skiller du dig ud fra mængden
Vidste du, at 97 % af forbrugerne finder lokale virksomheder og butikker online, og 76 % af de personer, der bruger deres mobil til at foretage lokale søgninger, besøger en lokal butik inden for et døgn?
Hvis din virksomhed eller butik ikke optræder på de første to sider af de lokale søgeresultater, er der meget lille sandsynlighed for, at forbrugerne finder den, og at du får nye offline-kunder gennem Google.
Hvad skal der til for at skille sig ud fra mængden, og hvordan opnår du høje placeringer i lokale søgeresultater?
Franchisetagere og andre virksomheder med flere lokationer bør undersøge de aktuelle forbrugertendenser og overveje, hvordan de bedst navigerer efter forbrugernes nye digitale købsadfærd. Du kan gøre følgende for at forbedre din placering i søgeresultaterne:
Sørg for, at dit website er mobilvenligt og responsivt, så det bliver nemmere for forbrugerne at finde de ønskede produkter i din webshop. Google elsker mobilvenlige sties og prioriterer dem i søgeresultaterne.
Tilføj schema markup til din virksomhed eller dine lokale afdelinger. Dermed kan søgemaskinerne nemmere læse og forstå oplysningerne på dit website, og samtidig får Google nok oplysninger til at inkludere dine lokale afdelinger i Google Knowledge Graph.
Opret en URL-struktur med forskellige sider for forskellige lokationer, så det bliver nemmere for søgemaskinerne at indsamle relevante oplysninger, deriblandt navn, adresse og telefonnummer for hver lokation samt åbningstider. Husk også at tilføje dine lokationer til Google My Business.
Brug anmeldelsesplatforme til din fordel. Ifølge en rapport udfærdiget af Canvas8, det førende analysebureau i forbrugeradfærd i Storbritannien, læser 89 % af forbrugerne anmeldelser, før de foretager online- og offline-køb. Ved hjælp af åbne anmeldelsesplatforme som Trustpilot kan du skabe en relation til dine kunder og dele deres feedback om din virksomhed med potentielle kunder. Og hvis du indsamler lokationsanmeldelser, kan du konstant dele nyt og spændende indhold på dit website og fremvise dine lokationers omdømme.
Rangér højt i lokale søgeresultater med anmeldelser fra Trustpilot
Vi har introduceret lokationsanmeldelser, som gør det nemmere for franchisetagere og andre virksomheder med flere lokationer at administrere deres lokale afdelingers omdømme og få dem til at skille sig ud i søgeresultaterne.
Det er gratis for virksomheder, der er tilmeldt Trustpilot, at indsamle lokationsanmeldelser, så de kan optræde i relevante, lokale søgeresultater.
Det kræver blot, at du opsætter dine lokationer på Trustpilot. Derefter bliver der automatisk oprettet en profilside for hver enkelt lokation, så du kan komme i gang med at indsamle anmeldelser af dem. Jo flere anmeldelser dine lokationer har, jo højere rangerer dine profilsider på Google, da anmeldelser tilfører en konstant strøm af nyt indhold og skaber mere trafik til profilsiderne, hvilket alt sammen er med til at optimere din SEO.
Profilsider på Trustpilot er at finde højt oppe i søgeresultaterne, fordi Trustpilot har en høj sideautoritet takket være de millioner af besøg og anmeldelser, som platformen får hver måned. Og derudover er Trustpilot ét af verdens mest besøgte websites (Alexa-rang 450, april 2020) og endda top 15 i Danmark.
Med widgets på dine lokationers websider kan du optimere siderne med metadata, så søgemaskinerne ved, at de skal inkludere dem i lokale søgeresultater. Og derudover er widgets med til at styrke tilliden til dine lokationer og øge deres konverteringsrater. Du kan læse mere om Trustpilots widgets her.
Hvis du er interesseret i at indsamle anmeldelser af dine lokationer og gerne vil forbedre deres placering i lokale søgeresultater, kan du få mere at vide om, hvordan du optimerer dine sider med det samme og opnår en konkurrencefordel i løbet af et par uger ved at booke en gratis demo.